Vaskerier
Frydenspark byder på flere vaskerier til egne beboereVores vaskerier
I Frydenspark råder vi over flere nyrenoverede vaskerier for foreningens beboere, så man kan få vasket sit tøj billigt, nemt og effektivt.
Hvis du vil booke din næste vasketid, så gør du det via Mielelogic linket som du finder lige her:
Oplever du problemer med din vaskebrik, kan du kontakte ejendomskontoret her.
Information:
Alle vaskerier kan benyttes af de beboere, som er tilknyttet vaskeriet. Bestilling af vasketid sker via www.mielelogic.com med dit eget brugernavn og adgangskode.
Betaling foregår via vaskebrikken, som også er den du starter din vasketur med. Udgiften bliver tillagt din følgende huslejeopkrævning og du kan hele tiden gå ind på din profil og se dit nuværende forbrug.
Vaskebrikken udleveres ved indflytning og vaskeriet kan bruges så ofte man ønsker, forudsat at man ikke tager andre beboeres vasketider.
Forudsætningen for vores lave vaskepriser er, at alle bidrager med et rent, pænt og funktionelt vaskeri. Såfremt man ikke overholder vaskerireglerne, kan det medføre nedlukning af vaskekortet.
Tørrerum:
Frydenspark råder over tørrerum i alle blokke, og adgang sker via ens egen blok. Ved indflytning modtager man en specialnøgle til det relevante tørrerum.
Og husk, det er godt naboskab at huske at afhente sit tøj, når det er tørt så andre kan bruge rummet.
Rygning er forbudt i alle vaskerier og tørrerum.
Vær med til at passe på vores maskiner
Det er god naboskik at afhente sit vasketøj når maskinen er færdig, så andre beboere kan få adgang til maskinerne og ikke skal tage dit nyvaskede tøj ud. Husk også at rense maskinens fnugsi i bunden, og behandle faciliteterne som var det dine egne.
Sammen kan vi bidrage til at opretholde et rent og flot vaskeri.
Vaskeriet i blok 3
Du kan finde dette vaskeri i blok 3. Klik på billedet her og se mere.
Vaskeriet i blok 8
Du kan finde dette vaskeri i blok 8. Klik på billedet og se mere.
Vaskeriet i blok 11
Du kan finde dette vaskeri i blok 11. Klik på billedet her og se mere.

